søndag den 18. marts 2012

Energiprocent

Energiprocent (E%) handler om, hvor stor en del af al den energi, du får ind med kosten, der burde komme fra disse næringsstoffer. Først og fremmest skal man vide, hvor meget energi, de forskellige næringsstoffer indeholder:


  • Kulhydrat 17 kJ/g
  • Fedt 37 kJ/g
  • Protein 17 kJ/g
  • Kostfibre 8 kJ/g
  • Alkohol 29 kJ/g

I får lige den korte udgave, som jeg kender, her:
  • Fedt 25-35 E%
    • Mættet 10-15 E%
    • Monoumættet 10-15 E%
    • Polyumættet 5-10 E%
  • Kulhydrat 50-60 E%
    • Kostfibre 5 E%
  • Protein 10-20 E%
  • Alkohol max 5 E%

Jeg har desuden fundet et link til at udregne produkters energifordeling - bemærk dog, at der mangler et felt til kostfibre, som specielt er relevant under diæter! http://www.vaegttab.nu/tal/energifordeling/


Følgende tal har jeg fået fra www.apoteket.dk. De stemmer ikke helt overens med ovenstående tal, men nogenlunde...

Indtagelsen af energi bør svare til energiforbruget hos normalvægtige voksne. Der kan ikke gives individuelle anbefalinger for energiindtag, da der er store forskelle i almindelige stofskifte, kropssammensætning og fysisk aktivitetsniveau.

Fedt:
Det totale fedtindhold bør højst være ca. 30 procent af den samlede energiprocent. Det ønskværdige indtag af enkeltumættede fedtsyrer er 10-15 energiprocent.  Det ønskværdige indtag af flerumættede fedtsyrer er 5-10 energiprocent inkl. ca. 1 energiprocent n-3 fedtsyrer. Livsvigtige fedtsyrer, det vile sige flerumættede n-6 og n-3 fedtsyrer, bør bidrage med mindst 3 energiprocent. Omega-3 fedtsyrer, også kaldt n-3 fedtsyrer bør udgøre mindst 0,5 energiprocent. Gravide og ammende bør indtage mindst 5 procent livsvigtige fedtsyrer.

Kulhydrater:
Kulhydrater bør udgøre 50-60 energiprocent af kosten. Man bør indtage 25-35 gram kostfibre pr. dag svarende til 3 gram pr. megajoule (MJ). Indtaget af raffineret sukker bør højst udgøre 10 energiprocent.

Protein
Protein bør udgøre 10-20 energiprocent.

Alkohol
Brug af alkohol bør begrænses mest muligt og ikke overstige 5 energiprocent. Det svarer til ca. 20 gram pr. dag for mænd og ca. 10 gram for kvinder. Gravide, ammende, samt børn og unge anbefales helt at undgå alkohol.

Udregning af stofskifte

På forhånd tak til Chris McDonald, som jeg har lånt disse tal og tekst fra. Han har været så flink at pensle PAL værdierne ud, så man kan få en detaljeret udregning.

Vi, mennesker, har et basalt stofskifte som afhænger af flere faktorer, men du kan estimere dit basale stofskifte. For at estimere det basale stofskifte i kcal skal du kende din vægt og det udregnes ved nedenstående formel – læg mærke til at formlerne er inddelt efter køn og alder.

Det basale stofskifte er den energi du forbrænder, hvis du intet foretager dig en hel dag. Det er ret sjældent, at vi slet ikke bevæger os, så derfor skal din daglige fysiske aktivitet også medregnes. Her skal vi kigge på arbejdsliv og fritid. Kategorierne kan du se herunder. Lad os antage, at en person har et lettere aktivt arbejde (2) og er rimelig aktiv i din fritid (3), hvilket giver 1,6 i samlet PAL værdi (se udregning nedenfor). Denne PAL værdi ganges med det basale stofskifte og herved opnås estimeringen af det samlede energiforbrug.

Basalstofskifte:

Kvinder:
18-30 år = (0,0621 x kropsvægten i kg + 2,0357) x 240
31-60 år = (0,0342 x kropsvægten i kg + 3,5377) x 240
over 60 år = (0,0377 x kropsvægten i kg + 2,7545) x 240

Mænd:
18-30 år = (0,063 x kropsvægten i kg + 2,8957) x 240
31-60 år = (0,0484 x kropsvægten i kg + 3,6534) x 240
over 60 år = (0,0491 x kropsvægten i kg + 2,4587) x 240


PAL faktor for arbejde og fritid:

Arbejde:
1. Meget lidt aktiv (f.eks. rullestolsbunden eller sengeliggende)
2. Lettere aktiv (stillesiddende arbejde med kun lidt bevægelse)
3. Ret aktiv (lettere industrielt arbejde)
4. Aktiv (fysisk krævende arbejde)
5. Meget aktiv (tungt fysisk arbejde)

Fritid:
1. Meget lidt fysisk aktiv (ingen motion, ingen unødvendige gåture)
2. Lettere aktiv (lettere motion højst to gange om ugen, hverdagsaktiviteter)
3. Rimelig aktiv (fysisk anstrengende motion mindst to gange om ugen, hverdagsaktiviteter)
4. Meget aktiv (fysisk anstrengende motion mindst fire gange om ugen, konkurrenceidræt) 




Arbejde:
1: 1.2 
2: 1.4
3: 1.6
4: 1.8 
5: 2.0

Fritid:
1: +0.0
2: +0.1
3: +0.2
4: +0.3

Du skal naturligvis vide, at dette er en estimering af dit energiforbrug, men det giver dig en indikation af hvor meget du kan ”tillade” dig at spise hver dag, hvis du gerne vil tabe dig eller hvor meget energi du skal sørge for at spise hver dag.

Hudtyper

Som kosmetiker lærer man nogle basale ting om hudtyper og -tilstande. Personligt synes jeg ikke om at sætte folk i boks, men på denne måde kan man få et godt indblik i hudens forskellighed fra person til person. Under typer og tilstande vil jeg tilføje mine egne noter. OBS! Det er nok at have halvdelen af kendtegnene for at kunne konstatere typen eller tilstanden.
  • Normal
  • Klassisk kombineret
  • Sart
  • Fedtet
  • Tør

Normal
Kendetegn:
  • Fast
  • Klar
  • Ingen udvidede porer eller linjer/rynker
  • Ingen teleangiecstasia (udvidede blodkar)
Den normale hudtype er den, vi alle eftertragter. Der skal en del til at slå den ud af kurs, når det så sker er det typisk ved dehydrering. En sådan hudtype skal bare holdes ved lige og gerne tilføres en del antioxidanter gennem produkter (fx vitamin A, C, E) for at sænke ældningsprocessen.

Klassisk kombineret
Kendetegn:
  • T-zonen er fedtet med udvidede porer (hage, næse, pande)
  • Resten af ansigtet er normal til tør
  • Comedoner (hudorme)
  • Teleangiecstasia (udvidede blodkar, typisk kinder og næsefløje)
En typisk dansk hud, stort set alle har de sorte hudorme på næsen, evt. ved hagepartiet og et par lidt sarte kinder med enkelte udvidede blodkar. Vær forsigtig med scrubs/kraftige peelinger på kinder og næse - det kan fremprovokere flere udvidede blodkar.

Sart
Kendetegn:
  • Fin struktur og fine porer
  • Ofte mange teleangiecstasia (udvidede blodkar)
  • Tendens til udtørring
  • Comedoner (hudorme) og miljer (talgknopper)
  • Virker tynd med nervespidserne tæt ved overfladen (generelt bare en fin hud, hvor produkter evt. hurtigt kan svie)
  • Tåler vind, sol, luft og vand dårligt
  • Er lys og ses ofte hos rød- og lyshårede personer
Lindsay Lohan har en sensitiv hud (hun er jo også rødhåret). Det er tydeligt, hvordan hun bruge selvbruner, for at få den brune farv - højst sandsynligt har hun svært ved at blive brun gennem sol.
Den klassisk sarte hud er personer, der let blusser op og bliver skoldet af solen. Dog er det som sagt kun halvdelen af disse punkter, der skal være opfyldt. Pga. de udvidede blodkar (hvis du kigger meget tæt på huden, evt. strækker den ud, vil du kunne se små fine blodkar,) skal man være meget forsigtig og ikke bruge kradsende, skrubbende, prikkende produkter i ansigtet. Solfaktor til hverdag (min. SPF15!) er her en meget god ide, da UV-stråler belaster blodkarrene.

Fedtet
Kendetegn:
  • Blank/fedtet overflade
  • Grov struktur m. udvidede porer
  • Comedoner (hudormer), pustler og pabler (bumser)
  • Virker tyk
Personer med en fedtet hudtype har tit problemer med uren hud, specielt i puberteten. Hvis man kigger efter, vil man kunne se, at porerne ikke kun er lidt større ved næsen (modsat en klassisk kombineret hudtype), men faktisk fortsætter længere ud i ansigtet - fx på kindben og tindinger. Hvis huden ingen udvidede kar har, og virker robust, er det en rigtig god ide at peele 2-3 gange ugen. OBS! en fedtet hud kan sagtens blive dehydreret i overfladen, da man tit tænker, at huden skal affedtes helt, hvilket er en klassisk fejl.

Victoria Beckam har tilsyneladende en fedtet hudtype. Bemærk, hvordan huden skinner helt ude på kindben og pande. De hvide ar stammer fra acne.

Tør
Kendetegn:
  • Fine linjer/rynker (pga. huden bliver stram og mister smidigheden, ses specielt ved øjnene)
  • Pergamentagtig overflade (skub fx huden forsigtigt sammen, og man ser hurtigt hvordan små fine linjer opstår)
  • Små porer (næsten usynlige)
  • Comedoner (hudorme) og miljer (talgknopper)
  • Trist og grålig
  • Virker stram
Denne hudtype kan tit være lidt svær at spotte. Pga. de meget små porer, er der en meget lav talgproduktion, og huden kan ikke "nære" sig selv. Den konstante udtørring kan tit gøre huden irriteret og medfører derfor ofte en sensitiv tilstand. Læberne tørrer helt ud i vinterperiode og kan sprække. Peeling 2-3 gange om ugen er en nødvendighed for at fjerne laget af døde, tørre hudceller i overfladen.

Udvidede porer, talgproduktion  og det at skinne er en og samme ting. Her ser du, hvor de udvidede porer kan sidde i ansigtet. 1: Normal, tør og sart hud. 2: Klassisk kombineret (normal/tør). 3: Klassisk kombineret (normal/fedtet). 4: Fedtet.

lørdag den 17. marts 2012

Forskellen på SPF

Lige en hurtig oplysning, som mange ikke helt er klar over. Forskellen på en faktor 15 og 30 er ikke så voldsomt, som de fleste går og tror. På grafen vises det, at efter SPF15 stiger UV-beskyttelsen meget langsomt. SPF30 dækker altså ikke dobbelt så meget som en SPF15. Derimod mener jeg, at alt under en faktor 15 er spild af tid og penge - det er jo tydeligt at beskyttelsen styrtdykker fra SPF15 og ned... så, folks! minimum SPF15

Den lodrette akse viser den procentvise UV-beskyttelse, den vandrette viser SPF. Tallene kan variere nogle få procent alt efter kilde.

Læbepleje

Mange af mine kunder på klinikken og for ej at glemme veninder har store problemer med at finde en læbepomade eller -balsam, der faktisk virker. Det problem får vi så sat en stopper for nu. Jeg skriver ud fra hvilke produkter, der har gjort et specielt godt indtryk på mig og mine kolleger fra rundt omkring i det ganske danske.

NO GO!
Tilstoppende ingredienser - såkaldte "comedogene" ingredienser. Disse stoffer findes i størstedelen af læbepomader - specielt de billige af slagsen. Molekylerne er ganske enkelt for store til at trænge ned i huden og har absolut ingen gavnlig effekt. Du får en blød fornemmelse, men det er kun følelsen - ingen virkning! Disse finder du specielt i produkter som læbepomader, solcremer, den blå dåse nivea creme, foundations, decubal osv. Vær snedig og brug 30 sek. på lige at kigge ingredienserne på produktet igennem (dette gælder alle produkter) for disse:
  • mineralske olier/mineral oils
  • paraffinum liquidum
  • vaseline (ja, jeg sagde vaseline!)
  • petrolatum
  • lanolin
Her er de store syndere fx 8 Hour Cream (Elizabeth Arden), Labello, Lypsyl, Rosebud mm.

GO GO!
Som sagt skal der nogle ingredienser til, der rent faktisk trænger ned og plejer huden. Der findes ingen talgkirtler i læberne, der kan tilføre dem talg/"fedt" - derved udtørrer de meget hurtigt. Jeg kan varmt anbefale disse produkter til læberne: 

Renewal Lip Complex (Dermalogica) - En flydende lip balm, der giver en glossy effekt og har en sukkerlignende smag. Dog er den en anelse pebret - men god er den! Kr. 235,-

Lip Drink spf15 (Jane Iredale) - Smager fantastisk af citrus, solfaktor og har et stilfuldt design. Kr. 110,-

Climate Control (Dermalogica) - Smager dog af jern, men beskytter mod kulde. Kr. 95,-


EOS - min favorit! Fås i flere former, farver, smage og med SPF. Kr. 79,-



Fødder uden hård hud!

Ja det kan faktisk godt lade sig gøre - og hurtigt endda! Baby Foot hedder produktet og reklamere bl.a. med  at være "mest solgte fodprodukt i Japan". Det får mig allerede til at tænkte på billige plastiknegle og kvantitet frem for kvalitet... men dog...

Jeg har (uheldigvis) arvet en stor tendens til hård hud under fødderne, ikke kun hælene, men overalt - tough luck!Jeg prøvede så dette produkt, som lover "babyfødder" på omtrent 3 uger. Se produktets hjemmeside http://dk.babyfoot.name/homepage.aspx


Jeg kan fortælle, at produktet er en engangsbehandling og utrolig nem at gå til. Husk dog: 
  1. At have et par gamle sokker parat til at trække ud over
  2. Væsken kan smitte af
  3. Du skal absolut ikke regne med at være specielt aktiv i de par timer, det tager - forestil dig at have fødderne i våde plastikposer - du skøjter rundt!

Indholdet er lige efter min smag - koncentreret og effektivt! Jeg kan fortælle så meget, at størstedelen består af vand (som altid) og alkohol. Dernæst indeholder væsken masser af AHA/frugtsyre (glukolsyre, mælkesyre, æblesyre, citronsyre) og BHA (salicylsyre), desuden beroligende planteekstrakter som kamille og salvie.

Det er nu 3-4 mdr. siden, jeg brugte Baby Foot og har igen hård hud på fødderne. For at gentage successen og pensle det hele lidt ud for offentligheden, vil jeg - når resultatet forhåbentlig er nået - give en grundig opdatering om forløbet. Her får I et par billeder af et par opblødte fødder, der lige er blevet behandlet... wish me luck!